
Ydelser
brandtjek
HAR DIN FORENING STYR PÅ BRANDSIKKERHEDen?
Har I overblikket over, hvad I kan, bør og skal gøre ift. jeres brandsikkerhed? Få en grundig viden og indblik i jeres bygnings brandrelaterede sikkerhedsforhold. Med en brandrapport får I styr på, hvilke vigtige og mere akutte brandsikringstiltag, I som forening bør udføre snarest.
OVERHOLDER JERES EJENDOM LOVKRAVENE IFT. BRANDSIKRING?
Brandsikkerheden i din forening er vigtigt at have helt styr på - både ift. nuværende passive, samt aktive brandsikringsforhold. For hvordan er det nu med reglerne, når det gælder ombygninger, udskiftning af døre, opmagasinering af ting i trappeopgangene, opsætning af røgalarmer mv.
Få en brandrapport, der er udført ud fra gældende lovgivning. Rapporten vil desuden indeholde gode råd til daglig drift og vedligehold ift. brandsikkerheden i ejendommen. Som bygherre/bestyrelsesformand er det vigtigt at sikre at ejendommen lever op til de lovkrav, der er gældende.
få et brandtjek
En brand udvikles ofte utrolig hurtigt, og den vil sprede sig, hvis ikke bygningens passive brandsikring er intakt. Bygninger er opført således, at konstruktioner og materialer yder en vis passiv brandsikkerhed. Brandmæssigt er bygninger opdelt i brandceller og brandsektioner, formålet er at branden “isoleres” i den bygningsmæssige enhed, den er opstået.
I ca. 8 ud af 10 ejendomme finder vi skader/mangler på den passive brandsikring, og i ca. halvdelen af disse er det alvorlige fejl og mangler. Ved ombygninger og renoveringer er det vigtigt at brandsikringen er i orden, for at foreningens beboerne kan være trygge. Som bygningsejer er det desuden ens ansvar at kunne dokumentere, at bygningen overholder de gældende brandkrav ifølge bygningsreglementet.
Vi varetager brandklasse 1, 2, og ved brandklasse 3 og 4 har vi et samarbejde med eksterne rådgivere. Vi hjælper jer med råd og vejledning og den rette dokumentation til byggesager.
Ved et brandtjek gennemgår vi bygningens aktive og passive brandsikring.
Kontakt os, hvis I er interesserede i at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe jer, eller hvis I ønsker et tilbud på en brandteknisk gennemgang af jeres ejendom.
Den passive brandsikring
Kældre
Lofter
Tag
Teknikrum
Brandceller
Brandsektioner
Adgangsveje
Trapper