VIL DIN FORENING GERNE ENERGIOPTIMERE?

Ved en energirenovering, reducerer man både driftsudgifter og energitab i foreningen, og foreningen bliver mere klimavenlig.

VI HAR LISTET 5 GODE GRUNDE TIL AT ENERGIRENOVERE JERES BOLIGFORENING:

  1. Økonomisk: Man kan reducere energiomkostningerne ved at forbedre energieffektiviteten i sin bolig og ejendom, og dermed kan man også mærke en betydelig besparelse på energiregningen.

  2. Miljøpåvirkning: Energirenovering og energioptimering er begge gode for miljøet. Ved at reducere dit energiforbrug mindsker du din CO2-udledning og dermed kan du bidrage til at mindske belastningen på miljøet. Ved at renovere f.eks. dine vinduer eller få opsat mere energieffektive systemer eller løsninger i varmecentralen mm. gør man en reel indsats for optimere og bevare vores ressourcer.

  3. Beboerne: En energirenovering kan også føre til forbedret komfort og indeklima i dit hjem. Ved korrekt isolering, hvor man mindsker utætheder, kan man forhindre varmetab om vinteren og varmeindtrængen om sommeren. I stedet får man en mere jævn temperaturfordeling, hvor kulde- eller varme i dit hjem/ejendom er blevet elimineret.

  4. Øget ejendomsværdi: Energirenovering kan bidrage til at øge værdien af din ejendom. En investering i energieffektive opgraderinger giver langvarige besparelser og forbedringer, men er også med til at øge den langsigtede værdi af din ejendom. Nye købere bliver mere og mere opmærksomme på energieffektivitet, og energioptimerede bygninger er mere attraktive på markedet.

  5. Tilskud: Der er flere byer, hvor man kan søge tilskud til energirenovering og energioptimering mm. I Københavns Kommune har de byfornyelsespuljerne. Ved at udnytte disse støttemuligheder kan man være med til at få energieffektive forbedringer til gavn for miljøet og beboerne ift. et bedre indeklima.
    Udforsk mulighederne for tilskud til energirenovering enten via Energistyrelsens Bygningspuljen – opsplittes i to puljer | Energistyrelsen (ens.dk) eller via Københavns Kommunes puljer Byfornyelsespuljer | Byfornyelsespuljer (kk.dk)

Når man energirenoverer ejendommen, reduceres både driftsudgifterne og energitabet i foreningen. Med byfornyelesespuljerne kan man f.eks. i Københavns Kommune søge støtte til renovering, energieffektivisering og rådgivning mm. Puljen er åben ca. 2 gange årligt. Ejendommen skal ligge inden for en områdefornyelse eller et af de områder, som Københavns Kommune har udpeget som udsatte byområder. Der er i alt afsat 12 mio. kr. til puljen mellem 2022-2024. Så når du det ikke i 2023, så kan du søge igen i 2024.

Formålet med puljerne er at nedbringe energiforbruget i helårsboliger i Danmark, derfor kan disse puljer med fordel søges af bl.a. ejerforeninger, andelsboligforeninger, almene boligforeninger, udlejere m.m. Så det er altså værd at tjekke de to puljer ud, for at se, om der kan være noget at søge for dig og din forening. 

Husk, det er altid vigtigt at have rådgivere og eksperter med, f.eks. kan vi være med til at give din forening en grundig evaluering af hvilke behov og muligheder, der er, når det kommer til energirenovering og energioptimering. Find ud af, om I kan opnå tilskud i sammenråd med os.

Kontakt os allerede i dag.

Forrige
Forrige

HVORFOR SKAL MAN BRUGE EN BYGGETEKNISK RÅDGIVER?

Næste
Næste

ER DIN ALTAN FARLIG?