Trio Arkitekter har igennem sit virke beskæftiget sig bredt med arkitektrådgivning indenfor nybygning, om/tilbygning og renovering, samt landskabsbehandling af arealerne relateret til bygningerne. Firmaets fokusområde har dog primært været, og er, indenfor om/tilbygning og renovering af den eksisterende bygningsmasse.
Trio Arkitekter har bl.a. udført flere projekter for boligforeninger, den almene sektor, stat og kommuner, og er bekendt med den krævede disciplin der skal til, for at få et vellykket projektforløb, gennem en dialogorienteret proces med bygherre, bruger/beboer, myndighed, rådgiver og entreprenører. Og det, at få en byggeplads til at fungere optimalt for alle interessenter, i et miljø hvor beboer, personale mm. samtidig har deres dagligdag, er et område hvor Trio Arkitekter har stor erfaring.
|
Trio Arkitekter sidder i Bygningsgruppen i CONCITO, hvor vi arbejder med projekter og analyser, der kan fremme bæredygtig adfærd i byggesektoren. Trio Arkitekters indgang i denne gruppe, er vores store erfaring med bæredygtighed i forbindelse med om/tilbygning og renoveringsprojekter.
Trio Arkitekter ser det som sin primære opgave at få arkitektur, teknik, miljø og økonomi til at hænge sammen, samt at sikre bygherren en ajourført viden, til løsning af såvel de tekniske, som de arkitektoniske problemstillinger projektet måtte indeholde.
Trio Arkitekters daglige arbejde er, i tæt dialog med byggeriets øvrige implicerede parter, baseret på at skabe rum til menneskelig udfoldelse. Form, lys/skygge, farver og stoflighed er de parametre der giver rummet en identitet – et udgangspunkt/reference for den enkeltes verdensopfattelse.
|