HVORDAN FOREGÅR SKIMMELSANERING? 

Se processen bag en skimmelsanering.

Behandling af skimmelsvamp i lejlighed

Lige nu er der sæson for skimmelsvampesporer. Oven på en juli måned fyldt med regn og lune temperaturer opstår der ideelle forhold for skimmelsvampen. Skimmelsvampe er derfor også et stigende problem i mange foreninger, der døjer med fugt i murværk eller vandindtrængen, enten grundet dårlige konstruktioner, mangel på dræning eller oversvømmelse ved meget nedbør. Er ventilationen også dårlig, giver det kun ekstra gode betingelser for skimmelsvampen.  

HVAD ER SKIMMELSVAMP?

Skimmelsvampe er mikroskopiske svampe som danner millioner af sporer, der frigøres til luften ligesom pollen. I naturen er skimmelsvampene Alternaria og Cladosporium de mest forekommende, og de største koncentrationer af svampene findes i udeluften i højsommeren og først på efteråret. Skimmelsvampene kan være skjult i din bolig, men med tiden gøre os syge, hvis det får lov at gro uhindret.

SKIMMELSANERING

Trio Arkitekter har rådgivet i forbindelse med en skimmelsaneringssag for en andelsforening, der over en periode oplevede problemer med vandindtrængen og fugtophobninger ved forholdsvis nyopsatte altaner og ståltagrender på 4. og 5. sal. Vi har derfor været tilstede for at udføre fugtmålinger og undersøge de forskellige forhold i samarbejde med Rebo og Skimmelfrit ApS., hvor der bl.a. er blevet udført destruktive indgreb i loftet, kortlægning af fugtskaderne, inklusiv omfanget af selve skaderne ifm. opstået skimmelsvamp. Se processen bag en skimmelsanering i videoen.

PROCESSEN 

  • Udredning - målinger og test foretages for at fastlægge omfanget af fugtskaderne inkl. destruktive indgreb for at komme ind til selve konstruktionen. 

  • Analyse - Test bliver sendt til et laboratorium. Prøverne konstaterer skimmelsvamp i boligen.

  • Afhjælpning - inficerede dele skal straks fjernes, således at skimmelsvampen ikke bliver spredt til andre områder. Her bliver loftet fjernet i spisestuen, området desinficeres for at fjerne skimmelsporerne helt.

  • Renovering - loftet er klar til at blive reetableret.

  • Kontrol - afsluttende skimmelsvamp test udføres for at sikre at afrensning er korrekt udført og således at rummet er skimmelfrit. 

GODE RÅD FOR AT UNDGÅ SKIMMELSVAMP!

  • Husk at lufte ud 3 gange dagligt i 5 minutter ad gangen. Sørg for fuld gennemtræk, da dette hurtigt nedsætter luftfugtigheden i boligen.

  • Hold en jævn temperatur.

  • Tør tøjet uden for. Undgå at tørre over en varm radiator. 

  • Brug emhætte.

MISTANKE OM SKIMMEL I DIN BOLIG?

Hos Trio Arkitekter hjælper vi med at løse problemer med skimmelsvamp i boliger og foreninger. Hvis du bemærker at det lugter jordslået eller muggent i dit hjem og oplever du symptomer i forbindelse med skimmel, er det en god idé at kontakte os. Nogle gange opdager folk ikke begyndende skimmelproblemer, især hvis det er mellem/i etageadskillelserne. Har du mistanke om skimmel i din bolig, så tag kontakt til os hurtigst muligt, så vi kan sætte en fugtteknisk undersøgelse i gang. 

☎️ Kontakt os på 3315 1520 for at høre nærmere.

Forrige
Forrige

ET GODT SAMARBEJDE ER NØGLEN TIL SUCCES PÅ BYGGESAGER

Næste
Næste

ER DER STYR PÅ BRANDSIKRINGEN I JERES FORENING?