facade

Renovering og ejendomsudvikling

En facade fortæller noget om bygningens egen historie og den tid bygningen er opført i, dertil afslører facaden også noget om bygningens generelle tilstand.
facaden er vigtig at vedligeholde på grund af vejr og vind, og for at undgå fugt i murværket eller at puds og fuger begynder at smuldre.

facade

En bygnings facader er ofte et sammenspil af en større arkitektonisk helhed, hvor facaden, døre og vinduer spiller sammen ned til mindste detalje. Facaden afslører også, hvor godt en bygning er vedligeholdt, da afskalninger og andre ujævnheder visuelt kan være et tegn på den generelle stand. Bygningens ydervægge er en del af bygningens klimaskærm, som omfatter facade, tag, vinduer og hoveddøre. For at undgå utætheder i facaden skal man sørge for grundigt vedligehold, især hvis man ønsker en tæt klimaskærm. Efter en renovering af facaden vil bygningen i sin helhed fremstå knivskarpt, hvilket visuelt vil højne værdien af ejendommen, men også rent økonomisk bevirke at ejendommens samlede værdi øges.

Er facaderenoveringen øverst på listen af arbejder, foreningen skal i gang med, kan det være smart at sammentænke med andre facade relaterede renoveringer, eksempelvis kan det være en idé at se på vinduernes stand, når man er i gang med det store facadearbejde. En udførlig vedligeholdelsesplan vil også give foreningen overblik over, hvilke arbejder der skal prioriteres først for vedligehold for at bevare og forbedre ejendommen på sigt. 

Facaderenovering klimaskærm

en facade bør renoveres når:

  1. Standen er forringet: Over tid kan en bygnings facade blive påvirket af vejr, vind, forurening og almindelig slitage. Hvis facaden viser tegn på forringelse, såsom revner, afskalning, løs puds eller skader på overfladen, kan det betyde at en facaderenovering er nødvendig.

  2. Vand trænger ind: Hvis facaden ikke længere er i stand til at beskytte bygningen mod vandindtrængning, kan det føre til fugtskader, skimmelsvamp eller i værste tilfælde råd i konstruktionen. 

  3. Man gerne vil spare på energiforbruget: Ældre facader kan være dårligt isolerede, hvilket kan være en dyr udgift i driften af ejendommen og dårligt for klimaet. Ved at renovere facaden eller klimaskærmen kan man opnå energibesparelser - bygningen forbedres og facaden bliver energioptimeret.

  4. Æstetiske hensyn: Nogle gange renoveres en facade af rent æstetiske årsager for at få det hele til visuelt at stå skarpt eller føre bygningen tilbage til bygningens oprindelige udtryk.

Facaderenovering facade ornamenter søjler

HVORFOR BRUGE EN RÅDGIVER TIL EN FACADERENOVERING?

For at opnå en facaderenovering, der både er godt håndværk og som højner ejendommens værdi, er det vigtigt at man har rådgivere med i processen. Ved at udføre regelmæssige tjek af bygningens facader, kender man til behovet for forbedringer og renoveringer. Vores professionelle rådgivere vil gennemgå facaden med bestyrelsen og derefter anbefale, hvad der skal tages hånd om ift. at facaderenoveringen udføres med respekt for bygningens kulturarv med et resultat, der både er i høj kvalitet og udført med det flotteste resultat. Vores rådgivere sikrer altid den bedste løsning for foreningen, hvor vi lytter og inddrager bygherre ift. ønsker og behov, inden vi kommer med vores anbefalinger til vedligeholdelse af bygningen. Har foreningen en vedligeholdelsesplan, vil vi også inkludere denne som grundlag for videre forbedringer og renoveringer.

Facaderenovering boligforening andelsforening Christianshavn byhus