BRUGSVAND

Renovering og ejendomsudvikling

OPLEVER DU PROBLEMER MED BRUGSVANDET I DIN FORENING - MÅSKE er VANDET lang tid om at blive varmt, ELLER MÅSKE BLIVER DET KOLDE VAND ALDRIG RIGTIG KOLDT? DET kan Betyde at foreningenS BRUGSVANDSRØR trænger til EN GENNEMGANG OG MÅSKE EN UDSKIFTNING.

BRUGSVAND

Brugsvandssystemet i etageejendomme forsyner beboerne med deres daglige vandbehov. Det er det system, som producerer og leverer vand til beboernes tapsteder i køkkener og badeværelser, oftest med en fælles forsyningsstruktur og med individuelle målere til afregning. Brugsvandet i etageejendomme refererer altså til det vand, der anvendes af beboerne til forskellige daglige gøremål. Brugsvandet kommer ud af din vandhane, bruser og lignende i køkkenet og på badeværelset i din lejlighed.  

Hovedvandrør og varmecentralen er oftest placeret i kælderen. I varmecentralen produceres foreningens varme brugsvand i en opvarmningskomponent, som oftest er en varmtvandsbeholder. Fra varmecentralen og kælderen føres vandet op i de lodrette stigstrenge til lejlighederne. I nogle ejendomme deles man om stigstrengene imellem lejlighederne eller internt i ens egen lejlighed. Derfor kan antallet af stigstrenge variere fra ejendom til ejendom, men også fra opgang til opgang i samme ejendom. Brugsvandsforsyningen i lejlighederne kan fordeles på flere forskellige måder. På hver etage er der etableret afgreninger, der fordeler vander rundt til diverse tapsteder i lejlighederne, såsom køkkenvaske, håndvaske, brusearmaturer og toiletter.

Brugsvand varmecentral vandrør

FÅ TJEK PÅ JERES RØR

Vandet kommer fra en offentlig vandforsyningsvirksomhed, og for at administrere forbruget af brugsvandet i foreningen får/har hver lejlighed typisk en vandmåler på varmt brugsvand og/eller koldt brugsvand. Dermed kan man måle individuelt forbrug og afregne vandforbruget for hver enkelt lejlighed. Foreninger, der bruger vandbesparende armaturer, er med til at reducere vandforbruget for at fremme bæredygtighed og effektivitet. I ejendomme, hvor man på ny etablerer vandmålere, erfares det ofte at brugsvandsforbruget falder med 8-10%.
Levetiden på brugsvandsrør vurderes oftest til at være på ca. 30-60 år. Dette kan afhænge af vedligeholdelsen, rørmaterialer, kalkindhold i vandet mv. Det kan være svært for en bestyrelse at få overblikket over ejendommens brugsvandssystem og dens tilstand alene.

Vandrør brugsvand vandmåler

FÅ RÅDGIVNING NÅR:

  • Tæringer opstår eller synlige tegn på dem. Tæringer ses udenpå rørene og kan variere meget i størrelse.

  • Beboere eller bestyrelsen oplever, at der går lang tid før det kolde vand er koldt eller før det varme vand bliver varmt.

  • Der er dårligt vandtryk. Det skyldes ofte meget kalk i rørene (noget, som der især er i Københavnsområdet), det kan betyde, at vandtrykket falder.

  • Der har været vandskader. Oplever foreningen mange vandskader, kan det betyde, at rørene har udtjent deres levetid.

  • Der er problemer med varmecentralen, tjek op på pumpens tilstand, alder og indstilling, og se efter at der ikke er nogle utætte pakninger eller tæringer.

VI HJÆLPER JER MED OVERBLIKKET

Hos Trio tilbyder vi faglig rådgivning fra vores VVS-ingeniører, der er eksperter inden for faldstammer og brugsvand, så I kan få overblikket og styr på tilstanden i foreningen. Vi hjælper med en tilstandsvurdering, samt kommer med anbefalinger vedrørende vedligehold eller udskiftninger af jeres brugsvand.

Læs mere om tekniske installationer her.

vvs-ingeniør varmecentral forening overblik