HAR DIN FORENING OVERVEJET AT FÅ AFKOBLET REGNVANDET FRA DET FÆLLES KLOAKSYSTEM ?

Måske ikke endnu, men hvorfor egentlig ikke? LAR (Lokal Afledning af Regnvandet/ Lokal Anvendelse af Regnvand) er ikke kun for store ejendomme, parker og grønne områder, men en vigtig klimasikring i dit område samt områder, hvor man bor tæt.

Klimaet og den grønne dagsorden er på alles læber i disse år, og det er mere relevant end nogensinde at se på, hvor miljømæssigt fordelagtigt det er at etablere LAR i din forening. En løsning for at bruge regnvandet i stedet for at lade det overskydende vand sive ned i både kloaksystem og videre til rensningsanlæg, hvilket både er et dyrt og ofte et unødvendigt led.

Trio Arkitekter har rådgivet om et LAR-anlæg for E/F Herman Bangs Have, en stor karrebebyggelse på Frederiksberg, hvor man har valgt at få afkoblet strømmen af regnvand fra taget fra det fælles kloaksystem. I stedet har man nu fået lavet et LAR-system, hvor man fører regnvandet i nedsivningssystemer, såkaldte faskiner, nedgravet i haven. Faskinerne er tilkoblet kuppelriste og regnbede, og denne innovative måde at tænke regnvand på har desuden givet plads til regnbede og blomster i baghaven, der også bidrager til biodiversiteten i byområdet med blomster og bier. 

LAR-systemet er med til at løse flere af disse udfordringer for foreningen. Behovet for at aflaste afløbssystemet har været tiltrængt i længere tid, særligt grundet hyppigere og kraftigere skybrud. Mængden af vand er gået ud over foreningens tag og kloakker der ikke kan følge med vandmængden. Med klimaforandringerne i disse år er der også udsigt til kraftigere og flere ekstreme regnskyl. Derfor har det været et vigtigt kriterium at sikre foreningens beboere mod oversvømmelser af tagrender og nedløb i kloak, samt deres fælles græsareal mod skybrud. Nedsivning i faskinerne holder på regnvandet for så langsomt at lade det sive ud i jorden. På den måde holder man så meget af regnvandet tilbage på egen grund som muligt, hvilket er en stor fordel for klimaet.

Hvis du er blevet nysgerrig på LAR eller blot har lyst til at høre mere om, hvordan LAR-anlæg kan sammensættes på forskellige måder, så det passer til din boligforenings behov, så kontakt os for en snak. Vi mener, at LAR-projekter altid er spændende, og de er mere relevante i byerne nu, end aldrig før. Så lad os sammen tage det næste klimabevidste valg i din forening.

Kontakt os i dag her eller direkte på vores telefon ?

Forrige
Forrige

Stigende energipriser rammer danskerne